ATV*SEMAPP/Laser-ERFA-Gruppen inviterer til:
Laserprocesser og industriel udvikling lige nu
– Med speciel fokus på fiberlasere og på plastsvejsning
Arrangementet foregår tirsdag d. 16. september 2008 i Odense. Se programmet her
Laserteknologi har de sidste 30 år vundet stor indpas i industrien. Medens der i de sidste 20 år primært har været en stor udvikling af teknologier og udstyr, har de enkelte lasertyper stort set været de samme.
Skæring i metalplade, det største marked, har været domineret af CO2-lasere. Gravering – et andet meget stort marked, har primært været domineret af Q-switched ND-YAG-lasere. I svejsning, et tredje stort marked, har ND-YAG-lasere i en årrække konkurreret med CO2-laseren.
Men – for ca. 5 år siden dukkede et nyt firma og en ny laser op på scenen: IPG, der på forbløffende kort tid opskalerede fiber-laseren fra mikrowatt til kilowatt.
Denne laser har rystet hele branchen og en kraftig udvikling er gået i gang. Firmaerne, der den ene dag påstod, at fiber-laseren næppe var en realistisk mulighed, møder den næste dag op på lasermessen og viser deres nyeste skud på stammen: Fiber-laseren.
Lasersvejsning af plast er i mange sammenhænge en teknologisk attraktiv proces med spændende designmuligheder, men også en proces med en del udfordringer. Der foreligger efterhånden en række erfaringer, samtidig med løbende nye udviklinger.
Temadagen indeholder en lang række spændende indlæg af meget kompetente foredragsholdere fra front-edge virksomheder, så vi håber dagen må have din interesse.
Du kan også klikke dig frem til programmet og praktiske oplysninger via www.atv-semapp.dk. Program opdateres løbende.