Vi er begejstrede for at præsentere endnu en udgave, hvor der er nyt om årsmødet, en ny optisk kuriositet, indstillingsbeskrivelse til DOPS-priserne og spændende slides fra vores Streak Kamera Seminar med Hamamatsu. Dette var det første af to arrangementer i DOPS-regi siden sidste nyhedsbrev og selvom fremmødet kunne have været bedre hos Hamamatsu, var det et interessant foredrag om et meget specielt emne, præsenteret overbevisende af Uwe Denzer der var på besøg fra Tyskland.

Like any other camera, a streak camera yields images, i.e. light intensity distributed over a rectangular area with two axes, a horizontal axis and a vertical axis. However, unlike a “normal” camera, one of the axes is a time axis, not a spatial axis.
Der var også et strejf af Tyskland i vores andet arrangement hvor vi besøgte MAN B&W Diesel på Sydhavnen og hørte Johan Hult fortælle om hans arbejde med optisk diagnosticering og optimering af forbrændingsprocesserne i deres gigantiske to-taks motorer. Her var der stort fremmøde fra DOPS medlemmer og efter en fornem intro til emnet fik vi den helt store rundtur i laboratorierne. Her var der både tre etager testmotor og fine specialdesignede indsprøjtningsdyser i kvarts til at analysere ultrahurtige fænomener der er kritiske for motorens ydeevne.
Vi glæder os til at se jer til næste DOPS arrangement og god fornøjelse med nyhedsbrevet.
Fortsat god sommer
På bestyrelsens vegne,
Lasse Høgstedt