Velkommen til det syvende DOPS Nyhedsbrev.
November 2015 afholdte DOPS sin årlige generalforsamling, hvor der var mulighed for at vælge nye bestyrelsesmedlemmer. Der blev foretaget en del ændringer i bestyrelsen, hvormed DOPS blandt andet har fået ny formand; Kristian Lundgaard Jensen. Dette betyder dermed også at Sidsel Rübner Papior afgår som formand. Kristian glæder sig til at føre DOPS godt videre og Sidsel takker for de to gode år, som hun har haft på formandsposten. Se flere ændringer i afsnittet ”Ændringer i bestyrelsen”.
Generalforsamlingen blev afholdt i forbindelse med DOPS Årsmøde 2015, som blev holdt i smukke nye faciliteter på Syddansk Universitet i Odense. DOPS Årsmøde 2015 bestod af to spændende og inspirerende dage med tekniske præsentationer og en større udstilling.
Til slut vil vi gerne annoncere at DOPS har fået ny hjemmeside på samme adresse; http://dops.dk, som vi gerne vil invitere jer alle til at tage et kig på.
På vegne af bestyrelsen,
Sidsel og Kristian