DOPS Patentklumme

2 Responses to “Logbøger”

1. Steen Hanson Says:
   November 6th, 2007 at 13:05:15

   Hej Johnny, hvad er kravene for at en “Logbog” er juridisk gældende? Skal den opbevares specielt, og/eller skal den med jævne mellemrum signeres af en notar, og skal siderne være nummererede etc.?

   Mange hilsner

   Steen

2. admin Says:
   November 21st, 2007 at 14:27:42

   Hej Steen,

   Formålet med en logbog er ganske rigtigt, at den skal kunne tjene som et juridisk dokument.

   Specifikt i patentmæssig sammenhæng skal logbogen først og fremmest, men ikke udelukkende, bruges til at bevise, hvornår en opfinder i US patentlovens forstand gjorde en opfindelse, herunder hvornår han konciperede opfindelsen (”date of conception”), og hvorvidt han udøvede behørig omhu (”due diligence”) i perioden frem til realisering af opfindelsen (”date of reduction to practice”). Logbøger kan også bruges til f.eks. at bevise, at særlige forsøg har været udført, herunder at beskrive både positive og negative resultater, der blev opnået.

   Analogt til en aftale mellem to parter, der skriftligt beskriver deres vilkår, daterer og underskriver aftalen, kan logbogen ses som en aftale mellem opfinderen og vidnet. Når opfinderen har gjort sit forsøg, indføres dette i logbogen, dateres og underskrives. Når indholdet er læst/blevet forklaret til et vidne og vidnet har forstået dette, daterer og underskriver vidnet optegnelsen i logbogen. Vidnet påfører endvidere ”Læst og forstået”, ”Forevist og forstået”, eller lignende. Vidnet skal være uvildigt og må f.eks. ikke være medopfinder eller medforfatter på en offentliggørelse af opfindelsen eller være part i det projekt, hvor opfindelsen gøres. Når logbogen senere skal bruges, vil en dommer/jury vurdere, hvorvidt beskrivelsen kan bruges til at bevise det faktum, den beskriver.

   Generelt kan man sige, at logbogen skal kommunikere troværdighed hos såvel opfinder som vidne. Dette kan opfinderen opnå, hvis han er omhyggelig med at beskrive sine forsøg i tilstrækkelig detalje, og få det bevidnet så hurtigt som muligt, helst samme dag. En notar er per definition uvildig, men han er ikke nødvendigvis i stand til at forstå opfindelsen, hvilket en dommer/jury vil kunne gennemskue. Husk, at vidnet skal have underskrevet en hemmeligholdelsesaftale. Det har ansatte kollegaer ofte gennem deres ansættelseskontrakt.

   Der findes kommercielt tilgængelige logbøger, f.eks. Bookfactory, Scientific Notebook Company, m.fl., som opfylder de formelle betingelser til indbinding, fortløbende nummerering, paginering og papirkvalitet, mv., ligesom leverandørerne ofte giver gode råd om, hvorledes logbøgerne skal føres. Flere US universiteter har på deres hjemmesider vejledninger til deres forskere, hvordan de skal føre deres logbøger.

   Elektroniske logbøger findes, men anbefales mig bekendt ikke endnu. Elektroniske data kan let ændres. Med den stigende autentificering af elektroniske data og digital signatur vil dette sikkert ændres. Indtil da, anbefales det at udskrive sine elektroniske optegnelser på papir og lime disse ind i logbogen, samt datere og underskrifte henover limsamlingen.

   Vedrørende opbevaring, så bør logbøger alment opbevares som virksomhedens øvrige juridiske dokumenter, dvs. f.eks. i et brand- og tyverisikret skab. Opbevaringstiden for logbogen er patentets levetid plus 6 år. Det er endvidere en god idé at have kopier af logbøgerne opbevaret et andet sted uden for laboratoriet, analogt til backup-kopier af computerdata.

   Det vanskelige ved logbøger er efter sigende ikke de formelle regler, men snarere at få opfindere til at føre dem. De opfindere, der har vænnet sig til at føre logbøger, udtrykker imidlertid ofte, at logbøger er nyttige, idet disse udover at sikre de juridiske beviser samtidigt giver en systematisk måde at holde styr på forsknings- og udviklingsprojekter.

   Husk at aftale de nærmere omstændigheder omkring logbøger med din patentrådgiver.

   Mvh
   Johnny

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.